Kontakt os
Hvem er vi
Lars Truelsen
Uddannet arborist
Lars stiftede virksomheden i 2004 og varetager den daglige drift, herunder rådgivning, risikovurdering samt værdiansættelse af træer i forbindele med anlægsprojekter. I videst mulig omfang deltager Lars i løsning af de praktiske opgaver.
Sebastian Støttrup
Uddannet arborist
Sebastian har arbejdet hos os siden 2014. Med speciale som Arborist har Sebastian en særlig stor viden om pleje af træer i urbant miljø. Som uddannet klatreinstruktør bruger Sebastian en stor del af sin fritid på klatring, og vi nyder godt af hans input om og de nyste teknikker og udstyr.
Oliver Damsgaard
Arborist
Tidligere kørte Oliver mountainbike på eliteplan -og skovende tynde i det Jyske, ved siden af sin uddannelse.
Siden 2018 har Mountainbiken -og det jyske måtte vige pladen for København og arbejdet som Arborist.
Vi er utrolig glade for Olivers tilgang til arbejdet hvor kun det bedste er målet og -effektivitet / optimering er vejen.
3ned.dk er beliggende i København
Vi løse opgaver i Storkøbenhavn, Nord- og Østsjælland
Hvad er en Arborist
En arborist er en skovarbejder specialiseret i træer i byer, haver og andre bebyggede miljøer. Arborister arbejder for at træerne skal være trygge, smukke, problemfri og leve længe.
Arboristens hovedopgave er beskæring af træer, plantning og rådgivning. Det fælles formål er at sikre træernes funktion og undgå konflikter med deres omgivelser. En Arborist kan også arbejde med forvaltningen af træer, hvor planlægning og inspektion er vigtige opgaver.
Samarbejdet med kunden
En opgave starter med, at Lars tager ud til kunden på et uforpligtende besøg for at vurdere løsningsmodeller og omfang af opgaven.
Lars sender et tilbud på email, som indeholder beskrivelse af arbejdet, pris og leveringstid.
Når tilbuddet er accepteret, fremsendes en ordrebekræftelse. Vi tilstræber at have en leveringstid på 2-3 uger.
Vi vender tilbage med et præcist tidspunkt for arbejdets udførsel 3 dage før opstart, med mindre andet er aftalt.
Da vi er afhængige af vejret på de fleste opgaver, er det vanskeligt at opgive et præcist tidspunkt tidligere.
På træfældnings– og træbeskæringsopgaver, der involverer klatrearbejde kommer vi af sikkerhedsmæssige årsager altid to mænd.
Særligt ved stubfræsningsopgaver
Ved stubfræsning af enkelte stubbe giver vi et prisoverslag på telefon eller mail. Over-slaget er baseret på stubbenes samlede diameter på det bredeste sted ved jordoverfladen, og at stubben er skåret ned til 10 cm over niveau. I kan forvente leveringstid på 1-2 uger.
Accepteres prisoverslaget kommer vi med stubfræseren- og måler opgaven op. De behøver ikke at være hjemme, blot der er adgang til stubbene. Afviger prisen mere end 10%, kontakter vi Dem inden arbejdet påbegyndes.