Træfældning

Træfældning

Træfældning i Nordsjælland og København

Træfældning i Nordsjælland udført af professionelle

3ned tilbyder træfældning i Nordsjælland og Hovedstadsområdet. Vores træfældning foregår altid med hensyntagen til buske, træer, belægninger m.m. omkring fældestedet ,og det udføres af 3ned.dk´s uddannede arborister.

Når vi fælder træer, anvender vi moderne klatretekniker, avanceret reb-udstyr, special-lifte og kraner. Vi fælder træerne fra toppen og hejser grene og stammer ned på begrænset plads – altid effektivt og sikkert.

Oprydningen klarer vi hurtigt med vores kraftige flishugger, tiplad-vogne og læssemaskiner.

Samarbejde med kunden om træfældning i Nordsjælland

Vi besigtiger altid opgaven først, og aftaler derefter opgavens omfang i samarbejde med kunden. Efterfølgende sender vi et tilbud på mail med en beskrivelse af opgaven, vores pris og leveringstid.

Ved såkaldte “simple” forespørgsler, fx. “Birk, eneste træ i forhaven ønskes fældet, fjernet og stubfræset, kan vi besigtige opgaven uden at kunden er hjemme. Alternativt er vi meget fleksible for at finde et tidspunkt for besøget, som passer kunden godt.

Træfældning i haven

Har naturen overtaget grunden omkring den nyerhvervede bolig, skal haven omlægges eller skal der bygges nyt? 3ned.dk tilbyder at levere en løsning, som passer til deres projekt. Udover træfældning, så tilbyder vi også stubfræsning, træbeskæring og

plantning
Vores kompakte maskiner kan komme ind i de fleste haver – og så er de monteret med brede dæk eller bælter, der gør, at de ikke komprimerer jorden, hvilket er vigtige, når den nye have skal etableres.

Hvordan kan i fælde træer så billigt?

Vi kan hugge stammer op til 30 cm til flis, som vi sprøjter direkte på vores tipbil. Er flisen af god kvalitet, afsætter vi den til fjernvarme. Hvis kunden ikke selv ønsker at beholde træet til brænde, kan vi ved større mængder afsætte det. Kunden betaler kun for håndteringen at træet i forbindelse med udkørsel fra arealet. Vi fræser stubbe og knuser lav bevoksning. Neddelingen af stubbe og rødder resulterer i, at der ikke skal betales den høje afgift for deponering af rødder/stød.

Se os løse en træfældnings opgave.

Det siger vores kunder om os

Træfældning – En udført opgave ved kunden

Opgave ved kunden lød på at fælde et 10 meter høj Birketræ som var blevet for gammelt, samt et gammelt Hjertetræ der skulle kronereduceres med 1/3 del.

Træfældningen af Birketræet udføres ved at vi klatre op i træet, med spore på fødderne. Sporene bore sig ind i stammen så vi kan stå, hvor det passer bedst.

Vi installere et reb i toppen af træet så vi hurtigt og sikkert kan bevæge os rundt i træets krone og udføre vores arbejde. Der saves med specielle snit, som gør at grenen efterfølgende kan brækkes af og kastes ned hvor der er plads.

Imens en mand fra teamet får de sidste grene fra Birken ind i flishuggeren, gør den anden mand klar til at beskære Hjertetræet. Flishuggeren sender flisen direkte ind i en lukket tipkasse på bilen, så træet kun skal håndteres en gang på jorden.

Beskæringen af Hjertetræet udføres uden brug af spore, så træet ikke beskadiges. Ved hjælp af reb og klatrete teknik kommer vi hurtigt rundt i kronen og udføre den korrekte træbeskæring, hvor snittene ligger rigtigt, så de hurtigt bliver overgroet.

Opgaven afsluttes med at rive de sidste smågrene sammen og læsse dem på bilen. Inden vi kører bruger vi en kraftig løvblæser til at fjerne det sidste savsmuld.

Vores to Arborister brugte 4 timer på opgaven. Flisen afsættes til fjervarme som CO2 neutral biobrændsel, som dækker en stor del af udgiften til den kraftige flishugger, der neddeler stammer op til 31 centimeter i diameter.

Årstid for træfældning?

Træfældning i haver og på mindre arealer kan udføres hele året.

I skovbruget fælder man primært træer i vinterhalvåret, da savværkerne ønsker at modtage træet med så lavt vandindhold som muligt. På den måde undgår man, at træet slår sig, når det er skåret op til tømmer.

Hvordan laves træet til brænde?

3ned.dk tilbyder at skære stammer og større grene op til brænde. Det er lettest at kløve brændet umiddelbart efter, at træet er fældet, da saftspændingen i træet er høj og gør træet mere “sprødt”. Det gør, at træet flækker lettere.

Det er vigtigt med god ventilation omkring brændet, når det skal tørre. Brændeskuret skal derfor have en åben facadebeklædning, hvor der er afstand mellem brædderne, så vinden kan blæse igennem. Brændet stables på strøer, så det er fri af jorden og med 15 cm afstand mellem rækkerne og 30 cm til loftet.

Hvis ovennævnte følges, vil brændet kunne anvendes efter ét år.

I tilfælde af træ-tvister

Ved tvist imellem naboer om træer i haven, bliver sagen vurderet efter, hvad dommeren finder, er den naboretslige tålegrænse.

Læs mere om Hegnsloven

Er du interesseret i at blive kontaktet?

Vi kommer gerne og besigtiger opgaven, med henblik på et uforpligtende tilbud.